Refugie – Pension – Kursus

-1Skal du have arbejdsro, skrive en bog eller lægge en plan? Vil du på ferie med dine børn og børnebørn, eller måske på rideferie med din egen hest? Skal du på kursus og fange ørreder langs den samske kyst? Eller vil du holde jul på en ny og nærende måde? Rammerne hos os på Strandly og Strandingstedet er måske det optimale sted for dig, og du kan altid ringe til os og høre nærmere.

Vi er i fuld gang med at ombygge og bygge nyt, og vi slår dørene op til Strandly og Strandingstedet i påsken 2014. I 25 år har vi har boet på stedet Strandly, som vi nu er ved at omdanne til pension, refugie og værksted. Vi har stort k­endskab til, hvad der sker på Samsø både sommer og vinter. Vi har jord direkte til stranden, som bare er 600 meter væk. Vi holder til på sydkysten og har udsigt til Jylland, Æbleø, Endelave og Fyn. Vi har solnedgang, og Vesborg fyr lyser i nattemørket sammen med en ubeskrivelig stjernehimmel.

STRANDLY. Strandbakkevej 8 – 8305 Samsø. Pension med 14 sengepladser. Tv-rum og større opholdsrum/køkken, to badeværelser og fire toiletter. Stor have med fri adgang til strand og marker.

STRANDINGSTEDET. Strandbakkevej 8 – 8305 Samsø. Nybygget refugie og værksted med bad og køkken samt opholdsrum. Max 4 sovepladser.

Strandly og Strandingstedet er åbent for gæster og besøgende fra april/påskeferien til oktober/efterårsferien. I sæsonen udlejer via Samsø Turistkontor, og uden for sæsonen kan du kontakte os på e-mail eller mobil.

Vi har ikke 18 enkeltværelser. Strandly og Strandingstedet er ikke sommerhuse og ligger ikke i et sommerhusområde. Vi har til huse lidt uden for landsbyen Kolby Kaas. Vi har Internet og TV. Vi har mose og hav. Vi har cykler og legetøj, og vi har også plads til hunde og andre husdyr.

Booking via Samsø sommerhus udlejning